Diagnoser er ikke længere kun noget, der bliver presset ned over hovedet på det enkelte menneske. Det er i høj grad også noget mange opsøger. De fleste nok for at få en forklaring, så de kan tage ansvar og få en retning at gå i. Andre fordi de mærker behov for en pause. Dette faktum sammenholdt med at vi i dag i højere grad lever efter idealer end efter regler gør, at man let kan føle sig utilstrækkelig, når der er så mange ting man skal, så mange idealer der opstilles for det perfekte liv – og så få ting man ikke må.
Idealer er en dynamisk størrelse, der hele tiden ændrer sig. Jo tættere på man kommer på dem, jo mere bakser man med dem, fordi de flytter sig og udvider sig. Det er min erfaring, at mange af de jeg snakker med om tinnitus og lydfølsomhed er stræbsomme mennesker, som pejler efter store idealer på et eller flere områder. De kan have svært ved at acceptere det faktum, at alle skuffer over tid – alle! Nogle lever også med det, den norske psykiater Finn Skårderud kalder skammens sprog, nemlig tavshed. Her er det vigtigt at få hjælp til at gå nye veje – det kan ske gennem samtaler.
Tinnitus
Hvad er tinnitus? Det er et komplekst fænomen og et almindeligt problem, især hvis man har høretab. Men også mange, der ikke oplever et høretab, kan have tinnitus. Særligt, hvis man oplever stress eller har været ude for en ulykke.
Tinnitus er en opfattelse af lyd eller støj inde i hovedet eller ørerne uden at der findes den samme lyd eller støj, der hvor man befinder sig. Selv kan jeg ofte ved sengetid synes at høre en bil parkeret i tomgang, hvor musikkens baslyd trænger igennem karosseriet. Men det er bare min tinnitus. Andre gange kan jeg blive i tvivl om, hvorvidt det er min tinnitus eller køleskabet eller radiatoren, der har en højfrekvent piben eller susen. Andre beretter om en brummende eller fiskekutteragtig lyde. Mange lyde er mulige.
For de fleste er tinnitus mere et irritationsmoment end et alvorligt problem. I hvert fald efter en tid. Mange vil i den akutte fase opleve, at den har stor negativ indflydelse på deres livskvalitet samtidig med, at de kan opleve søvnproblemer, uro, tankemylder og stress. Mange af disse følger kan minimeres via en kombination af rådgivning, vejledning og lydterapi ud fra tankegangen bag kognitiv terapi. Formålet med tinnitusbehandlingen er ikke at fjerne tinnitussen, men at mindske genen ved at have tinnitus.
Lydterapi handler både om at mindske kontrasten mellem tinnitus og det omgivende lydmiljø og dermed give lindring fra tinnitus-lyden. Og det kan handle om at mindske følsomheden overfor en opmærksomhed på irrelevant lyd i situationen. Lydterapi kan være naturlyde fra mobilen, en bæk der risler eller fra en gåtur. De kan også være et særligt program på et høreapparat, der skaber en behagelig forstyrrelse.
For nogle lyder det vældig provokerende, men tinnitus kan faktisk gå hen og blive en værdifuld termostat, der angiver hvor godt man trives generelt eller i specifikke situationer.
”Lyden kan man lære at leve med. Det er angsten for at det bliver værre, man skal have has på” (Henrik Strube 2002).
Lydfølsomhed
Mekanismen bag lydfølsomhed er endnu ikke fuldt ud forstået, men det kan erfaringsmæssigt opleves som værre end at have tinnitus. Cirka 40 procent af dem, der har tinnitus har også lydfølsomhed. Lydfølsomhed kan også ledsage visse øre- og balancerelaterede lidelser som Morbus Meniere, svimmelhed og hjernerystelse.
Lydfølsomhed kan også kaldes hyperacusis, fonofobi eller recruitment og dækker over det fænomen, at helt almindelige hverdagslyde, som de fleste knap ænser, kan fremkalde ubehag og pine hos nogle mennesker. De kan enten ikke tolerere et almindeligt støjniveau, lyde over et bestemt niveau eller visse særlige lyde. Det kan være dækstøj fra både cykler og biler, støvsugere eller håndmikseren der rammer skålens kant.
Mange med lydfølsomhed vil umiddelbart være bange for lyd, der kan skade øret. Men øret kan ikke tage skade af almindelig lyd, kun af for kraftig støj i for lang tid. Man skal derfor ikke undgå lyd, men gradvist tilvænnes til almindelige lyde. Ligesom men tinnitus er der meget hjælp at hente gennem rådgivning, adfærds- og lydterapi.
Høretab
Om et høretab opleves som generende eller ej hænger ikke sammen med om høretabet er stort eller ej. Det er nok også derfor, at der i gennemsnit går 7 år fra man begynder at opdage, at man har et høretab til at man gør noget ved det. Det er ærgerligt. Både for den der har høretabet, selvom personen sjældent opdager, hvad det er, de går glip af. Og for dem, der gerne vil snakke med vedkommende. For hvis man på trods af at man sidder ved siden af hinanden, kun kan samtale med fronten mod hinanden, så opgives mange små bemærkninger eller de høres simpelthen bare ikke.
Så det er min klare opfordring at søge læge/ørelæge for en henvisning til høreapparater, når man selv eller ens nærmeste antyder, at der vist er noget man går glip af. Høreapparater fås gratis i det offentlige, og kvaliteten der er ikke ringere end i det private. Ofte er det kun ventetiden, der er den store forskel.