Temadialog
Samtalekort

Ønsker du åbne samtaler om de værdier vi bevidst eller ubevidst indretter vores liv og samfund efter? Så har jeg skabt en ny mulighed. Et samtalespil, hvor det man vinder er nærvær, indlevelse og fortrolighed. Det hedder Kort til Dialog.
- Fordi det er et kortspil med et lækkert, enkelt og smukt design
- Fordi korte dialoger gør, at flere har lyst til at være med i en snak
- Fordi små tidslommer er nemmere at finde
Jeg har i mit arbejde erfaret, at mange vil gerne have spørgsmål, der kan sætte uventede, dybe og skønne samtaler i gang i sofaen, på en gåtur eller hen over maden. Mit oplæg er, at man bruger 10-20 minutter på et spørgsmål – og bliver man ikke færdig eller får øje på nye perspektiver, kan man jo altid snakke videre på et senere tidspunkt.
Med disse 75 spørgsmål får du hjælp til at begynde på samtaler med din ægtefælle, kæreste, venner, børn, børnebørn, elever, kollegaer eller medarbejdere – om det vigtige, om vaner og værdier.
Samtaler

Jeg har en solid erfaring som høre-talepædagog/logopæd og som telefonrådgiver i forhold til ensomhed og kroniske lidelser. Derudover har jeg en sundhedsantropologisk viden som ballast, hvilket gør, at jeg kan tilbyde samtaleforløb af kortere eller længere varighed og gerne på gåture i naturen. Nogle får tilstrækkelig hjælp efter blot én samtale om deres tinnitus, lydfølsomhed eller andet. Andre finder mening i et længerevarende følgeskab.
Mit ønske er at hjælpe andre ind i en sund og selvhelende proces. Jeg inddrager elementer fra kognitiv adfærdsterapi i samtalerne, herunder gradvis eksponering.
Ståsted

Jeg bruger åbenhed og nysgerrighed for at møde det enkelte menneske der, hvor det er. Jeg mener, det er vigtigt at teori og evidensbaseret viden danner fundamentet for min praksis. Samtidig er jeg bevidst om værdien af sund fornuft, om menneskers forskellighed og om at have øje for det særlige i en aktuel situation.
Jeg tror på, at det enkelte menneske er værdifuldt og afhængig af at være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor der er forventninger til og behov for, at man udfylder sin plads og giver plads til andre.