Kort til dialog – samtalespil

Kan man have en dybtgående dialog med mennesker, man er uenig med, og som på visse områder har et fundamentalt andet udgangspunkt end ens eget?
Svaret skulle gerne være ja, men det er ikke altid let. Heller ikke selvom man elsker den anden, er i familie, har fælles venner eller er kollegaer.
Det er vigtigt at ville bygge bro og at have en respektfuld samtale om vigtige emner. Det er vigtigt med nye synspunkter, og at få udvidet sit perspektiv. Det sker, når vi spejler os i andre gennem en snak.
Vi mennesker er komplekse, fordi vi har en historie og indgår i andres historier. Vi må give plads til andre, til os selv og til at være på vej. Kort til Dialog gør det lettere at komme i gang med nye vigtige samtaler. Samtaler, der ofte kan tage en drejning og ender et andet vigtigt sted. Samtaler, der kan bryde fastlåste mønstre, når vi igen sidder og snakker om job, fremtid, helbred uden at komme nogle vegne.

Spillene bliver brugt som gaver, til brudepar i kirker, i dansk og samfundsfag i folkeskolens overbygning, på arbejdspladser, i præ-demensgrupper, på højskoler, i strikkeklubber og blandt teenagere, unge, voksne og ældre der gerne vil have nye eller dybere venskaber.
Lad en anden vælge 3-4 kort, vælg heraf ét du finder interessant og svar på spørgsmålet eller beskriv hvordan du opfatter et af nøgleordene. Herved lægger du niveauet for samtalens vinkel, dybde eller ærlighed, så modparten kan føle sig tryg og inspireret til sit eget svar.
Samtalekortene kan købes ved at sende en sms til 4143 4791 eller via kontaktformularen her på hjemmesiden.
Prisen er 250 kr plus porto (50 kr)
Ved køb af flere end to spil er portoen gratis
Samtaler er mere end ord
Der er en grund til, at vi er født med to ører og kun en mund – vi skal lytte mere, end vi taler. Nogle gange kan man lytte tanker frem hos hinanden, som man ikke er klar over, at man ejer. Andre gange kan vi have gavn af, at andre låner os ord til det, vi ikke i første omgang selv kan formulere. Eller andre kan spørge om noget, man endnu ikke har overvejet, og det kan være vigtigt.
Jeg har mange års erfaring med samtaler i forbindelse med kroniske sygdomme, med forandringer i hørelsen, tinnitus og lydfølsomhed. Mange temaer kan komme i spil, for mange oplever at livsovergange, arbejdslivets udfordringer, sygdom, tab og sorg kan udløse eller forstærke konsekvenserne af det de slås med.
Jeg er i mine samtaler inspireret af den eksistentielle psykologi, som beskæftiger sig med at finde mening i tilværelsen, og at træffe valg. Sammen udforsker vi de store livsspørgsmål som mening, tro, håb, valg og frihed i den udstrækning, det er relevant i forhold til vores væren i verden, vores identitet og vilkår i livet.
Jeg gennemfører samtalerne pr. telefon, brev eller ved fremmøde. Jeg tilbyder også Walk & Talk, altså gåture med naturen som ramme for samtalen.
Det er min erfaring at det kan være væsentligt at ens ægtefælle, kæreste eller anden god ven deltager i én eller flere samtaler, for at få en fælles og dybere forståelse af de vilkår, begge parter står i.
Priser
Samtaler
: 750 kr/ 50 minutter
: 1000kr/75 min.
Brev
: 500 kr pr stk
Studerende
: 400 kr/50 minutter
Vandreture med kort
3, 5, 10 eller 15 km’s vandreture .
Her vil vi mødes, få eller mange, og vandre, så man på skift kommer til at snakke med forskellige mennesker ud fra kortene i Kort til Dialog.
Prisen vil afhænge af deltagerantallet og vandreturens længde